Her byder vi på et skønt hjem på 139 kvardratmeter fra 1997, hvoraf de 19 kvadratmeter, er en skøn udestue. Her er der tænkt gode tanker da plantegningen blev til, så her er både køkken/alrum samt børne-og forældreafdeling.
Hele herligheden befinder sig på en lille tryg vej, i Nørre Dalby, som ligger blot 3 km fra stationsbyen Borup.
Vi vil byde dig indenfor i et lækkert hjem, som fremstår fuldstændig klar til at du kan flytte ind.
Det gode og oprindelige køkken/alrum har masser af skabsplads og fantastisk god bordplads, som indbyder til at hele familien kan deltage i madlavningen. Foruden det store køkken, er der naturligvis også god plads til at samle familien om spisebordet.
Her fra er der adgang til de to store børneværelser.
I den store vinkelstue er der plads til både den store familiesofa men også plads til et ekstra spisebord. Fra stuen er der udgang til den skønne og store udestue med loft til kip, brændeovn og udgang til en god flisebelagt terrasse, hvor den smukke have kan nydes.
Dette hjem byder også på et forældresoveværelse med eget badeværelse med brus.
Desuden en god entre med adgang til et gæstetoilet samt bryggers, hvor der er masser af plads til opbevaring af overtøj og fodtøj, samt vaskemaskine, tørretumbler samt teknikskab.
Haven er fyldt med blomster og flere gode lækroge, hvor solen kan nydes.
Foruden alt dette, er der også en god overdækket terrasse samt to udhuse som f.eks. kan bruges som træningsrum og værksted.
Boligen er beliggende tæt på busstoppesteder, hvor bussen kører til både Borup, Køge og Ringsted. I området er der fine små stisystemer, fodboldbane og en god stor legeplads på næste stikvej.
Borup byder på alt hvad I har brug for i hverdagen, med et hyggeligt butiksmiljø, flere indkøbsmuligheder, små spisesteder, flere daginstitutioner, et super godt idrætsforeningsliv, både kommunal- og privat skole og ikke mindst station med 37 minutters togtur til Københavns Hovedbanegård mv. Desuden er der rig mulighed for at gå en masse smukke ture omkring Kimmerslev sø, i skoven eller rundt i byen via de gode stisystemer. Desuden kun få kilometer fra det rekreative område Dyndet. Og skal der køres lidt længere væk, når I på under 15 minutters bilkørsel: Ringsted og Køge.
Så leder I efter et super dejligt hus, som er lige til at flytte ind i, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem.