Ved Lygtebanke 9, 4140 Borup

Skønt sommerhus på Dyndet

Drømmer du om de skønneste rammer for ferier og fridage? Så skal du læse med videre her... Her i det dejlige område Dyndet, byder vi velkommen på Ved Lygtebanke 9.

Her finder du et skønt sommerhus på hele 76 kvm, der fremstår fuldstændig klar til at du kan flytte ind, og hurtigt begynde at nyde forårets mange fridage og små-ferier, for ikke at tale om sommerferien :-) Sommerhuset er beliggende på en 1.422 kvm stor grund, for enden af en lille hyggelig lukket vej - hvor godt naboskab er i højsædet, sammen med naturoplevelser i særklasse. Eller hvad med at smutte ind i Mosehuset og køb de skønneste lækkerier, the og god kaffe - eller smovse med varme pandekager.Her bliver du mødt af en fin lille entré, som er delvist åben til et dejligt lyst køkken. Køkkenet ligger i åben forbindelse med en god spiseplads og videre til en dejlig opholdsstue med både brændeovn og varmepumpe. Fra stuen er der udgang til en stor sydvendt flisebelagt terrasse, som kan byde familie og venner til mange fantastiske timers samvær. Huset er desuden også indrettet med et dejligt stort soveværelse med udgang til terrasse og have samt et flot badeværelse med brus og vaskemaskine.

Tillige et integreret udhus/værksted.

Få skridt fra sommerhuset, kan du komme rundt om badesøen eller videre af den smukke Køge Ås-sti og Humleore skoven.

Dyndet ligger kun få minutters kørsel fra Borup, hvor der er station, gode indkøbsmuligheder mv. - og samtidig få minutters kørsel fra motorvejen mod København, Odense og Rødby.

Vil Ved Lygtebanke 9 være et sted, hvor du kan finde ro og sommerstemning, så kontakt Hjem til dig, på tlf. 5940 0000, for aftale om en fremvisning.