Giesegårdvej 116B, Gørslev, 4100 Ringsted

Flot hjem bygget af HusCompagniet - med den skønneste udsigt

Her byder vi på 160 kvm stor lækker villa i 1 plan, opført i 2021 af HusCompagniet - og beliggende i den hyggelig mindre landsby, Gørslev.

Dette smukke hjem er opført med en gennemtænkt planløsning og i en flot kvalitet, og tilbyder blandt andet sine kommende beboere et virkelig stort og lækkert køkken/alrum, lækre materialevalg i hele huset, god børne- og forældre afdeling og en virkelig skøn udsigt over åbne marker.
Samtidig vil jeres hverdag forsødes med gulvvarme i hele huset, der opvarmes med prisbillig jordvarme og via solcellerne på tagets sydlige flader.

Her er ingen spildte kvadratmeter og I får som familie, mulighed for at "svine" lidt med pladsen eller udnytte enhver kvadratmeter til den store familie.
Ejendommen er trukket væk fra vejen og ligger lidt disket, hvilket betyder at her virkelig er ro og fred - og højt til himlen - og kig over åbne marker.

I bliver flot budt velkommen i den fine entré med mulighed for at sidde og tage skoene af (eller stille skoletaskerne). Fra entréen er der adgang til et godt bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler, skabsplads samt jordvarmeanlæg (som pt. er en af de billigste opvarmningsmuligheder).

Herfra vil I blive draget mod det store og lækre køkken/alrum. Her er godt med skabe og skuffer, så der er masser af plads til alt køkkenudstyret. Den store kogeø, bliver hurtigt der hvor I "hænger ud". Der er rig mulighed for at være flere om madlavningen og ellers kan I sætte jer ved det store familiespisebord og nyde husets hjerterum.

Fra køkken/alrummet, er der åbent til en god og lys stue med plads til familiesofaen og det store fjernsyn, som bliver et hyggeligt hjørne i det fine hjem. Her er der også den skønneste udsigt over åbne marker.

Forældreafdelingen indeholder et dejligt stort soveværelse med eget walk-in-closet og et stort badeværelse med væghængt toilet samt dobbeltbruser, således at der aldrig er kamp om badetiderne i huset.

Børneafdelingen byder på 2 store værelser, et kontor (som kan laves til et ekstra værelse) samt et badeværelse i samme stil som forældrebadeværelset.

Fra både køkken/alrum, opholdsstue og soveværelse, kan I nyde, at der er dør ud til store flisebelagte terrasse og den nemme anlagte have.

Og vi er slet ikke færdige endnu. Her på Giesegårdvej 116B, kan I også blive de heldige nye ejere af en integreret dobbelt carport og et virkelig godt isoleret hobbyrum, som er delt op i to. Desuden er der et ekstra udhus/cykelskur som dog ikke er isoleret (eller registreret på BBR).

Gørslev rummer mere end blot et idyllisk 'Morten Korch-sammenhold'. I byen findes både hyggelig lille daginstitution, en landsbykirke, et forsamlingshus (hvor masser af byens aktiviteter finder sted), spejderforening og et virkelig dygtigt fodboldhold.

Kun få skridt fra ejendommen er der busstoppested, hvor børnene har mulighed for at komme sikkert til skole, med skolebussen. Vi befinder os samtidig kun få minutters kørsel fra ramperne til Køge Bugt motorvejen, og fra adressen er der under 15 minutters kørsel til såvel Ringsted som til Køge.

Så leder I efter et super dejligt hjem, som er lige til at flytte ind i, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem.