Krogvej 9, Stubberup, 4140 Borup

Indflytningsklart hjem til dig - med dejlig have

Boligen her på Krogvej 9 i Stubberup, tilbyder "det bedste fra by og land".... En rolig og tryg beliggenhed, masser af frisk luft og mulighed for et aktivt udeliv i skøn natur, lige rundt om hjørnet.
Her er der skove og eng, så elsker du at gå lange ture i ro og mag, så er dette helt sikkert det helt rigtige sted.

Samtidig befinder vi os i cykelafstand fra Borup, byen der rummer alle hverdagens fornødenheder og har HT-station, flere børneinstitutioner, 2 skoler, golfklub og et rigt idræts- og foreningsliv for både børn og voksne. Lokalområdet byder på både også på flere skove og søer, hvor man kan bade, fiske og sejle.

Med dit nye hjem i "skovkanten af Borup", vil du i fremtiden kunne leve dit liv midt mellem Køge, Ringsted, Roskilde.

Boligen her er løbende moderniseret og istandsat, senest med nyt badeværelse og tag.

Vi har fået lov til at byde jer velkommen indenfor i denne 139 kvm flotte villa, der med sin fine indretning og planløsning, kan opfylde de fleste familiers behov.

Kom med ind i entréen, hvor der er god plads til at modtage dine gæster - og hvorfra du nemt kan byde indenfor i et dejligt alrum der ligger i forbindelse med det lyse køkken, og som både har masser af lysindfald og udgang til den vestvendt terrasse og den 1.090 kvm store dejlige have.

I stueplan findes tillige to gode værelser samt et flot og nyt badeværelse i en flot nordisk stil. Desuden et praktisk bryggers med udgang til haven, så det er let at komme ud og hænge vasketøjet til tørre i den friske luft.

Førstesalen er indrettet med en stor stue (som nemt kan deles op til værelser) med udgang til en hyggelig balkon. På etagen finder du også et stort soveværelse.

Udendørs er der en dobbelt carport som et stort udhus.

I Stubberup er der en god grundejerforening som flere gange om året afholder flere fælles arrangementer såsom f.eks. fastelavn, Sankt Hans på den flotte eng.

Glæder du dig til at komme og opleve dette dejlige hjem, så kontakt Hjem til dig på tlf. 5940 0000, for aftale om en fremvisning.