Mølleskrænten 8, 4140 Borup

Dejligt lyst rækkehus med en god planløsning

Hvis du gerne vil bo centralt i Borup, i et dejligt lyst enderækkehus fra 2006 med en super god planløsning - så er du på rette vej...

Du bliver her budt indenfor i entré med klinkegulv og skab, med plads til overtøj og støvler. 2 gode store værelser begge med skabe - det ene værelse er større end det andet. Et stort lyst badeværelse med en god bruseniche og vaskemaskine samt tørretumbler.

Desuden en dejlig stue i delvist åben forbindelse til køkkenet, hvor der også er god plads til spisebordet. Fra stuen er der udgang til en god afskærmet sydvestvendt terrasse med dejlig markise, og videre til en nem have med græs og bede.

Her er gulvvarme i hele boligen som opvarmes med billig fjernvarme.

Til boligen er der ligeledes et uudnyttet loftrum til opbevaring, et godt udhus og egen carport.

Er du ikke kendt i Borup? Så vil du måske blive overrasket over, at Borup byder på alt hvad der er brug for i hverdagen, med et hyggeligt butiksmiljø, flere indkøbsmuligheder, små spisesteder, flere daginstitutioner, et super godt idrætsliv, både kommunal- og privat skole, HT-station med 37 minutters togtur til København mv.

Desuden er der rig mulighed for at gå en masse smukke ture omkring Kimmerslev sø, i skoven eller rundt i byen via de gode stisystemer. Og skal der køres lidt længere væk, når du på under 20 minutters bilkørsel: Ringsted, Køge og Roskilde.

Så leder du efter et super dejligt hjem, som er lige til at flytte ind i, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af dit (måske) nye hjem.