Græsmarken 16, 4140 Borup

Skøn villa med super god planløsning i familievenligt kvarter

Vi byder her på en stor villa på hele 187 m² opført i 2008, med en attraktiv beliggenhed og en super god planløsning - som passer perfekt til den moderne børnefamilies behov. Her får I masser af plads - både inde og ude. Villaen er bygget i moderne stil og med lav driftsøkonomi. Området byder på masser af legekammerater og moderne fællesskab.

Den fine entré byder fint velkommen til jer og jeres gæster. Her er der adgang til det store køkken/alrum. I køkken/alrummet er der et flot lyst og åbent køkken med godt med skabsplads og bordplads. Der er også plads til det helt store spisebord og udgang til den store terrasse og gode sydvendte have.

I stueplan er der 3 gode værelser, et dejligt badeværelse med brus samt et praktisk bryggers, hvor der er godt med skabe og plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Der er ligeledes gulvvarme i hele stueplan.

Førstesalen er med et stort værelse samt en dejlig kæmpestor stue med masser af lysindfald og udsigt over åbne marker.

Haven er opdelt i flere spændende "rum" med bl.a. drivhus miljø, frugttræer, stauder men også med plads til masser af leg. Til ejendommen hører også en god bred carport og fin lille forhave.

Dette hjem er beliggende i et dejligt moderne fællesskab, hvor I som familie selv kan bestemme hvor meget I ønsker at deltage i f.eks. fællesspisning, ølbrygning, rundboldturneringer, landskampe på storskærm og mange andre spændende aktiviteter. Her får I nemlig del i områdets fælleshus, som I også vil kunne låne til de helt store familiesammenkomster, runde fødselsdage, børnefødselsdage mv.

Det heler er beliggende på en stille, lukket vej, i et skønt boligområde, som byder på et super godt stisystem med hurtig og nem adgang til alle legekammerater, skoler, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, station, mv. - og rig mulighed for at komme ud og nyde den omkringliggende natur.

Kom og bliv imponeret over ejendommens rummelighed og hør mere om det dejlige fællesskab på Græsmarken 16.