Skovbovej 173, 4632 Bjæverskov

Fint hjem med stor, dejlig have på stille vej, og få minutters gang fra skole, indkøb mv.

Vi kan nu byde velkommen på Skovbovej 173. En dejlig villa fra 1972 med gode udenomsarealer, beliggende i et børnevenligt villakvarter med sikker sti til skole, idrætsfaciliteter, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, busforbindelser og meget andet.

Boligen består af 115 veldisponerede kvadratmeter, der fordeler sig med: to gode store værelser, et fint lyst badeværelse med brus samt et dejligt bryggers/entré.

Husets hjerterum er uden tvivl det store og flotte køkken/alrum. Her er der masser af plads til, at hele familien kan bidrage til madlavning. Køkken/alrummet er helt åbent til opholdsstuen, så her er der både plads til det store spisebord og samtidig til den store familiesofa.

Fra opholdsstuen er der udgang til den store overdækkede sydvest-vendte terrasse og videre ud til den store og grønne have. I haven er der endnu en stor træterrasse hvor solens sidste stråler (og aftenkaffen) kan nydes.

Flisebelagt indkørsel, isoleret værksted, carport, cykelskur samt anneks medfølger også i handlen.

Bjæverskov er beliggende lidt vest for Køge, og med kun 10 minutter til Køge torv, så skal der shoppes lidt mere end hvad hverdagsbehovet kræver, kan dette hurtigt klares i den hyggelige gamle handelsby.