Impalavej 2, Ejby, 4623 Lille Skensved

Super dejlig og lys villa - lige til at flytte ind i

Super dejlig villa lige til at flytte ind i - uanset om I er en børnefamilie, eller et par, der gerne vil have god plads. Her på Impalavej 2 i Ejby, bydes I på et stort og lækkert køkken/alrum, som det ultimative samlingspunkt i det indflytningsklare hjem. Køkkenet er næsten nyt og er indrettet med masser af skuffer, høje skabe og godt med bordplads, så alle kan være med til madlavningen. Her er også plads til at have det store og lange spisebord stående, og dermed god plads til at samle hele familien.

I køkken/alrummet står også en skøn brændeovn, som kan supplere varmen i huset, men bestemt også skabe en hyggelig stemning. Fra køkken/alrummet er samtidig delvist åbent der er udgang til både en overdækket terrasse men også en fin træterrasse, og videre til den pæne (nemme) have.

I stueplan er der også to gode værelser, et flot lyst badeværelse med badekar samt et praktisk bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler i en god arbejdshøjde.

Førstesalen byder på endnu en afdeling. Denne kan bruges som en god forældreafdeling med et stort soveværelse og eget flot badeværelse med brus. Her er også en stor stue, som nemt kan bruges som hjemmekontor, aktivitetsrum eller deles op til flere værelser.

Haven er nem anlagt, med flere gode kroge. I haven vil I nemt kunne følge solens stråler fra morgen til aften, og altid finde læ på en af de gode terrasser. Til boligen er der ligeledes en carport med et værksted samt et skur til haveredskaber og cykler.

Boligen er beliggende på en stille villavej. Desuden ligger boligen i den dejlige by Ejby, som danner trygge rammer for både børn og voksne. Her kan alle hverdagens behov nemt blive opfyldt. Der er blandet andet gode daginstitutioner, en stor skole, forsamlingshus, medborgerhus, bibliotek, to supermarkeder samt en masse fritidsaktiviteter, lige "rundt om hjørnet". I Ejby er der også en masse naturskønne områder, som indbyder til masser af gå-/løbeture, f.eks. igennem den flotte Ejby skov (hvor der er stier), Ejby Mose med dens helt nye gangbro, shelters og spejderhytte.