Dejlig rummelig 1- plans villa, med mulighed for at lave flere værelser og udvide hjemmets kvadratmeter.
På BBR er der angivet 104 kvm bolig. Det lyder for nogen ikke stort, men faktisk rummer boligen meget mere end først antaget. Her er nemlig åbent op til udestuen, hvilket givet et 28 kvm større hjem. Her er derfor masser af muligheder for at få lidt ekstra kvadratmeter at boltre sig på.
Ejendommen er løbende istandsat, men mangler de sidste små projekter - både indendørs og udendørs. Og i haven er der fri leg, til at sætte jeres helt eget præg.
I det store bryggers er der god plads til vinterens overtøj og vinterstøvler, som let kan stå og fylde uden at I skal falde over det i. I bryggerset er der også både vaskemaskine, tørretumbler og et pillefyr, der varmer hele boligen op. Stort køkken/alrum, med køkken fra 2022 med god plads i de mange skuffer, og samtidig masser af køkkenbordplads. Her kan familien hjælpes ad med madlavningen uden at stå i vejen for hinanden. Det lyse køkken er åbnet helt op til den store stue. Her er der både plads til at have hele familien på besøg, og plads til den store flydesofa og det store fjernsyn. Stuen er åbnet op til udestuen, hvilket giver muligheder for at rykke spisebordsafdelingen her ud og f.eks. lave et ekstra værelse i stuen. I udestuen er der nyere døre og vinduer, hvilket giver et utrolig skønt lysindfald til huset - og fra udestuen er der udgang til både terrasse og have.
Boligen byder også på et dejlig stort soveværelse med skabsvæg samt et børneværelse - begge med nye gulve. Badeværelset med brus har også fået et "facelift" - i de oprindelige rammer. Desuden en god entré - så behøver I ikke have jeres gæster igennem bryggerset.
Til boligen hører også en carport, et udhus, en overdækket terrasse samt en dejlig stor have, med mulighed for masser af boldspil eller måske I vil opsætte jeres eget legetårn til børnene i familien.
Boligen er beliggende tæt på busstoppesteder, hvor bussen kører til både som Borup, Køge og Solrød. I området er der fine små stisystemer, fodboldbane og gode legepladser.
Vi befinder os få kilometer fra Borup, der byder på alt hvad I har brug for i hverdagen, med et hyggeligt butiksmiljø, flere indkøbsmuligheder, små spisesteder, flere daginstitutioner, et super godt idrætsforeningsliv, både kommunal- og privat skole og ikke mindst station med 37 minutters togtur til Københavns Hovedbanegård mv. Desuden er der rig mulighed for at gå en masse smukke ture omkring Kimmerslev sø, i skoven eller rundt i byen via de gode stisystemer. Desuden kun få kilometer fra det rekreative område Dyndet. Og skal der køres lidt længere væk, når I på under 15 minutters bilkørsel: Ringsted og Køge.
Så leder I efter et hus, som rummer meget og hvor I selv lige skal "gøre det sidste" så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem eller bestil lige herunder...