Læskovvej 13, 4632 Bjæverskov

Super god planløsning med hele 6 værelser

Velkommen til hele 174 kvadratmeter dejligt 1-plans villa, som er lige til at flytte ind i. Her har ejerne tænk tingene igennem og tilført både et super godt indemiljø men bestemt også et godt udemiljø. Driftøkonomien er helt i top, med et energimærke B.
Ejendommen er løbende istandsat med en super god tilbygning i 2019 og med bl.a. facadeisolering, nyt tag, gulvvarme flere steder og hele 6 gode værelser.

Her er et dejligt stort køkken/alrum i åben forbindelse til opholdsstuen. Her er et fint køkken med god bordhøjde. God plads til både spisebord men også til en hyggekrog samt sofagruppe. Her er dejligt med lysindfald fra de store vinduespartier og med udgang til både en sydvendt træterrasse og en vestvendt og overdækket træterrasse. Haven fremstår nem at holde og er opdelt i flere forskellige "rum". Her er f.eks. "drivhus", bålplads, hønsegård og trampolin hjørne.

Her er også en god værelsesafdeling med 3 rigtig store børneværelser (alle med gulvvarme), et soveværelse og et "kreaværelse". Desuden et flot badeværelse med brus og gulvvarme.

Mangler du et værelse? Så er der det 6 værelse ud fra køkken/alrummet. Et praktisk mindre bryggers med teknik, vaskemaskine og tørretumbler.

Tillige en ældre carport og udhus, som følger lidt gratis med.

Dette hjem er beliggende for enden af en lukket og rolig vej, med sti til både skole, idrætsfaciliteter, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, busforbindelser og meget mere.

Bjæverskov ligger kun 10 minutter til Køge torv, så skal der shoppes lidt mere end hvad hverdagsbehovet kræver kan dette hurtigt klares.