For enden af en lukket og børnevenlig villavej med udsigt over åbne marker og med tryg og kort afstand til skole, dagpasning, idrætsfaciliteter og indkøb - udbydes denne ekstraordinært velholdte og løbende moderniserede villa, med gulvvarme over alt, som kan blive et kommende hjem til dig.
Dette hjem er oprindeligt opført i 1987, og er bygget med 146 velindrettede kvadratmeter, som er fordelt med en utrolig god planløsning som passer perfekt til den moderne families behov og ønsker.
Det lyse køkken/alrum er uden tvivl hjerterummet i dette dejlige hjem. Det indbyder til gode og lange aftner med familie og venner over masser af dejligmad og vin. Køkken/alrummet er dejlig lyst og med masser af opbevaring og bordplads samt en fin detalje, som gør at "køkkenøen" er flytbar, idet den er på hjul. Der er udgang til den dejlige sydvestvendte terrasse, hvor I kan nyde de lange sommerdage. Skulle det ske at sommerregnen falder, kan udelivet stadig nydes under den overdækket terrasse.
Fra køkken/alrummet er der også adgang til en dejlig lys stue, med god plads til den helt store familiesofa og det kæmpe store fjernsyn. Her kan varmen fra brændeovnen i de hyggelige vinterdage også nydes,
I den ene ende af huset er der en super god børneafdeling med to gode værelser samt et flot badeværelse. I den anden ende er et stort forældresoveværelse med skabsvæg og et flot badeværelse.
Her har I mulighed for at byde jeres gæster fint velkommen via den god møblerbar entré.
Her er også mulighed for at komme ind via det praktiske bryggers. Bryggerset er super lækkert. Det har en god stor størrelse med masser af opbevaringsplads og bordplads, desuden er det indrettet med vaskemaskine, naturgasfyr samt adgang til den dobbelte carport og værksted/udhus. Her kan I altså komme direkte fra bilen og ind i huset.
Udendørs bydes på en god og lukket, ugeneret og privat have, med fin plads til både leg og solbadning på en af de to gode terrasser.
Vemmedrup ligger ideelt som knudepunkt mellem Ringsted, Køge og København. Byen tilbyder alt til at dække familiens daglige behov. Her finder du stisystemet til skole og daginstitutioner, som nås på en kort gå- eller cykeltur - og dagligvarerindkøb kan du nemt klare i den lokale REMA1000. Eller smut de få minutter til enten Bjæverskov eller Køge, når du har lyst til at shoppe lidt mere end hvad hverdagsbehovet kræver.
Med under 2 minutter i bil til motorvejsramperne - mod såvel København, Rødby som til Odense - er ejendommen perfekt for pendleren der ønsker sig en dejlig og indflytningsklar familievilla, i et stille område.
Vemmedrup i øvrigt omkranset af skøn natur med bl.a. den populære Lellinge Skov, som er et yndet sted for gå- og løbeture
Er Vemmedrupvej 165 i Vemmedrup lige det, som du vil kalde et hjem til dig, så kontakt Hjem til dig, på tlf. 5940 0000, for aftale om en fremvisning.