Ørnehøj 4, 4140 Borup

Super flot Milton-villa med god planløsning og god kvalitet

Her byder vi på 186 kvm stort Miltonhus, hvor valget har stået på kvalitet og god planløsning bl.a. med loft til kip i køkken/alrum med velux-vinduer, store flotte klinker og sildebens-gulv i hele huset. Her er ingen spildte kvadratmeter og I har som familie, mulighed for at "svine" lidt med pladsen eller udnytte enhver kvadratmeter til den store familie.
Ejendommen byder nemlig på både en super god forældreafdeling og i den grad også en god børneafdeling, hvor der har været fokus på gode store værelser og samtidig gså på et fælles aktivitetsrum (som evt. kan lukkes af og bruges som ekstra værelse/kontor).

Den dobbelte carport og den fine forhave byder jer velkommen fra start. Herefter kommer I ind af et godt stort bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler, skabsplads samt jordvarmeanlæg (som pt. er et af de billigeste opvarmningsmuligheder).
Når sko og jakke er afsat pænt i bryggerset, bliver I draget af det store og lækre køkken/alrum. Her er godt med skabe og skuffer, så der er masser af plads til alt køkkenudstyret (og ellers kan dette også sættes i det gode isolerede udhus). Den store kogeø, bliver hurtigt der hvor I "hænger ud". Der er rig mulighed for at være flere om madlavningen og ellers kan I sætte jer ved det store familiespisebord og nyde husets hjerterum. I køkken/alrummet er der også en super hyggelig alkove, hvor de mindste kan putte sig bag ipad'en i ulvetiden, eller der kan læses lidt lektier, imens de oplever resten af familiens rumsteren i huset.

Fra køkken/alrummet, er der åbent til en god og lys stue med plads til familiesofaen og det store fjernsyn, som bliver et hyggeligt hjørne i det fine hjem.

Forældreafdelingen indeholder et dejligt stort soveværelse med adgang til eget walk-in-closet og et stort badeværelse med væghængt toilet samt dobbeltbruser, således at der aldrig er kamp om badetiderne i huset.

Børneafdelingen byder på 3 stort set lige store værelser, et mulitrum (som kan laves til et ekstra værelse) samt et "børnebadeværelse" i samme stil som forældrebadeværelset.

Fra både køkken/alrum og opholdsstue er der dobbeltdør ud til terrasse og den nemme anlagte have.

Derudover er der også 43 kvm dobbelt carport og et godt udhus.

Ejendommen er beliggende i Borups nyeste boligområde, som allerede byder på et væld af aktive børnefamilier (med børn i alle aldre) og samtidig både unge som ældre. Med andre ord, et spændende område med plads til alle. Området er endnu ikke færdigudbygget, og vil på sigt udvides med endnu flere nye hjem.
Der er desuden sti til alle legekammerater, skoler, indkøb, station, mv.

Borup er desuden en by med masser af liv, og alt hvad I har brug for i dagligdagen. Vi kan f.eks. fortælle at der er to gode skoler (både en privat- og en kommunal skole), en meget aktiv idrætsforening med bl.a. fodbold, håndbold, badminton, tennis, fitness, gymnastisk og svømning. Et velfungerende bibliotek, en hyggelig biograf, gode indkøbsmuligheder og flere små spisesteder.

Som en bonus kan vi supplere med at fortælle, om byens fantastiske stisystem, som kan føre dig trygt igennem hele byen, hvad end det er til skole eller f.eks. til gode løbeture rundt om Kimmerslev sø (som i øvrigt også er en badesø). Har I brug for at komme hurtigt på farten ligger Borup kun 5 minutters kørsel fra Køge bugt motorvejen.

Så leder I efter et super dejligt hjem, som er lige til at flytte ind i, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem.