Her kan drømmene om livet på landet gå i opfyldelse...
Du og familien kan boltre jer på hele 6,8 hektar jord med folde, egen sø, plads til de helt store fodboldkampe og en hyggelig lukket gårdhave... Indendørs i stuehuset bydes på 156 kvm, der indenfor de seneste 20 år er blevet moderniseret med blandt tag, vinduer, badeværelse, indretning af værelser på førstesalen, nyt køkken, gulve og lofter i det meste af stueplan. Men der er stadig mulighed for og plads til, at I kan sætte jeres eget præg - eksempelvis ved at benytte den gamle baggang eller viktualierummet til etablering af endnu et badeværelse. Udendørs er der i de mange udbygninger er der også rigeligt med plads til de helt store kreative udfoldelser. Der er et stort delvist isoleret værksted i den gamle staldlænge, der er masser af plads til "legetøj" i den store maskinhal, der kan med lidt "hygge-skills" laves gildesal i det gamle hønsehus, hvor der også er forberedt et par rum til en lille gårdbutik, for dig der drømmer om at kunne være selvforsynende og sælge lidt "i vejkanten"...
Den gamle lade har fint med plads til flere parkerede biler, ligesom der er liv i hønsehuset og gode muligheder i de mange brændeskure, til at få varmen "op til flere gange" - både når der skal kløves og når der skal fyres i brændefyret.
Hele herligheden er beliggende på Vollerslevvej 26, i udkanten af Bjæverskov - hvor du finder gode indkøbsmuligheder, skole, idrætsfaciliteter, godt foreningssammenhold, gode busforbindelser til Ringsted og Køge - og samtidig nær motorvejsramper, så du nemt og hurtigt kan komme mod Odense, Rødby og København.
Stuehuset er opført i røde mursten, og fremstår som et klassisk centrum for ejendommen. Boligen er indrettet med mindre bryggers med mulighed for vaskefaciliteter og adgang til "den gamle baggang" samt viktualierum. Stort flot spisekøkken med et væld af skuffer og skabe, klinkegulve med varme samt brændeovn. Spisepladsen er i delvis åben forbindelse med den hyggelige opholdsstue, der byder på plankegulve med gulvvarme.
Førstesalen byder på anvendelig og møblerbar repos, hvor du sagtens kan etablere hjemmekontoret. To gode børneværelser, begge med adgang til hems med god lofthøjde (og hvorfra der er adgang til loftrum). Badeværelse med brus samt soveværelse med fransk altan og indbyggede skabe.
Kan du ikke vente med at komme og opleve denne spændende ejendom, så kontakt Hjem til dig på tlf. 5940 0000 eller bestil en fremvisning af ejendommen, lige her under...