Buen 18, Nr Dalby, 4140 Borup

FLOT OG INDFLYTNINGSKLAR VILLA - MED EN STOR GAVE TIL DIG :-)

Flot og indflytningsklar villa - OG EN STOR GAVE TIL DIG :-)
- Sælger tilbyder nemlig en gave på kr. 100.000,00 til dig, som du kan benytte lige efter dine ønsker og idéer. Måske, du drømmer om et energivenligt luft-til-vand varmeanlæg eller noget helt andet…?
- Kæmpestort køkken/alrum

- Mulighed for separat forældre- og børneafdeling

- 4 gode, lyse værelser og kontor/kreaværelse

- Flot, nem have med flere terrasser

- Stille og børnevenlig villavej i kort cykelafstand fra skole, indkøb, HT-station, idrætsfaciliteter mv.

Med dit nye hjem i yderkanten af Borup, er du placeret midt i trianglen Køge, Ringsted, Roskilde og er i bil på Køge Bugt-motorvejen på under 5 minutter (uden at være generet af støjen fra den)…

Boligen her på Buen 18 i Nørre Dalby har en rolig og tryg beliggenhed, masser af frisk luft og mulighed for et aktivt udeliv i skøn natur. Lokalområdet byder på både skov og søer, hvor man kan bade, fiske og sejle. Borup rummer alle hverdagens fornødenheder og har HT-station, flere børneinstitutioner, 2 skoler, golfklub og et rigt idræts- og foreningsliv for både børn og voksne.

Der er busforbindelse til skoler og uddannelser i Borup, Køge og Solrød. Handelsbyerne Køge og Ringsted nås på 12-15 minutter i bil eller med bussen, turen til Roskilde kan nemt tilbagelægges i bil eller med toget fra Borup station.

Vi har fået lov til at byde jer velkommen indenfor i denne 179 kvm. store og flotte vinkelvilla, der med sin moderne indretning og gode planløsning kan opfylde de fleste familiers boligbehov.

Kom med ind i entréen, der er god plads til at modtage gæster og derfra byde velkommen indenfor i det kæmpestore køkken/alrum, hvor der både er stemning til hverdags-middage og masser af plads til det helt lange spisebord og de mange gæster…

I køkken/alrummet er opsat en "skyde-væg" der danner rammen om et rigtig godt kontor-miljø, krea-værelse eller børnehjørne - eller du kan fjerne den og få et endnu større opholdsrum.

Derudover bydes på et stort soveværelse med skabsvæg, to store børneværelser, et fint lyst badeværelse med gulvvarme og brus samt et gæstetoilet.

I hverdagen vil I nok smutte ind af bryggersdøren til det store praktiske rum, med masser af plads til opbevaring, gummistøvler, flyverdragter, vasketøj og meget mere. Fra bryggerset er der adgang til det efterisolerede og anvendelige loftrum.

Dobbelt fransk dør fra køkken/alrummet fører til den lyse opholdsstue, hvorfra der er udgang til flere terrasser. I forlængelse af stuen er adgang til endnu et lyst værelse.

Udover boligen, får I med i købet også en skøn og ugeneret have, der er nem at holde og kan lukkes helt med en låge ved indkørslen. Der er 2 gode udhuse i forlængelse af carporten - det ene er isoleret og med værkstedsplads, mens det andet har praktisk plads til cykler, haveredskaber og lign.

Velkommen til et hjem med plads til hele familien.

Kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem, eller bestil en fremvisning lige herunder...